Drømmer du om en blød og rummelig sweater, der passer perfekt til en afslappet garderobe? Med Bodil Oversize Sweater fra Permin får du en klassisk model med god vidde og et enkelt udtryk, der gør den nem at bruge sæson efter sæson.
Sweateren strikkes i glatstrik nedefra og op i det flotte Bodil-garn fra Permin. Kropstykket strikkes rundt, indtil arbejdet deles ved ærmegabene. Herefter strikkes for- og bagstykke hver for sig, mens ærmerne strikkes rundt og sys i til sidst.
Dette strikkekit indeholder:
7 nøgler Bodil fra Permin á 50 g i den farve, du selv vælger, samt den digitale strikkeopskrift, som er inkluderet i prisen.
Du kan vælge mellem størrelserne S/M og M/L. S/M passer til et brystmål på ca. 85–95 cm og giver en færdig overvidde på ca. 110 cm. M/L passer til et brystmål på ca. 95–105 cm og giver en færdig overvidde på ca. 120 cm. Den færdige længde er henholdsvis ca. 57 og 58 cm.
Du skal bruge rundpind 6 mm i 40 cm og 80 eller 100 cm samt strømpepinde 6 mm. Strikkefastheden er ca. 13 masker og 21 pinde i glatstrik på 10 x 10 cm.
Opskrift og print: Den digitale opskrift kan downloades lige efter dit køb. Vil du gerne have opskriften på papir ved siden af strikketøjet, kan du tilvælge en printet udgave for 15 kr. under “Print opskrift”. Vi vedlægger den din ordre, når vi pakker den.